Poetry, Written Words

Kvartlivskrisen

Kvartlivskrisen rammer dig
pludseligt
hårdt

tager pusten fra dig
inden du når at opdage det

Forvirring
Fortvivlelse
Fornægtelse

Det hele flyder over
Det hele drukner

Hvem er jeg?
Hvad skal jeg?
Hvor skal jeg hen?

Fremtiden banker på men jeg ignorerer det
som jeg ignorerer licens mandes larmende banken
“Jeg er ikke hjemme” råber jeg

Her er tomt
Arbejderne i hjernen har taget fri
Holdt strieke i flere måneder
Efterladt mig her alene

Jeg tænker og tænker
men kommer ingen vegne
tvivler og sammenligner
men til hvilken nytte?

Solen skinner men jeg trækker gardinerne fra
Trækker dynen op og skubber livet væk
vennerne væk
familien væk
kærligheden væk

Jeg har brug for at tænke
brug for at overveje
hvilken person jeg vil være
hvilket liv jeg vil leve

Valget er mit
Det er alt sammen op til mig

Min fejl
Min skyld
hvis jeg ikke er lykkelig
Det er tid til at komme igang
åbne døren og indse
at livet er startet
hvad end jeg er klar
eller ej

Nu vil jeg til at leve det
Jeg syntes du skal gøre det samme