Poetry

Twenty four

I guess I thought life would be different at twenty four

That I wouldn’t wake up with the smell of wine stuck between my teeth

That I would have gotten sick of kissing strangers

Sick of thinking of the same old love

Sick of regretting the same things

Twenty four seemed like the age I would have my life together

Would know my goals and aim for them

Clean my room and always take out the trash

Always wear high heels for birthdays

Always look my best

But I feel just like I did at nineteen

And twenty two

Feel confused and tired and tipsy

Horny but looking for love

Late but running for the train

The train to adulthood

I can still catch it if I just wear an unstained dress

If I just pick one solid guy and make myself fall for him

If I just choose one job career and pull through even though I hate every minute of it

Then maybe I will someday reach that famous next level

Maybe then I won’t think twenty four is that bad

Maybe I will think back at it and smile.

Funny, Karoline's Blog, Written Words

Roskilde Festival 2014 vs 2018

HVAD SÅ ROSKILDEEEEE!!!!

Ja tak. Så er jeg kommet hjem fra en vild og voldsom uge på Roskilde.
Meen? Var det ligeså fedt og voldsomt som da jeg sidste gang var afsted i 2014.
Har jeg ændret mig eller har festivalen.
Let’s dive in.

– Tøjet

2014: Måske var jeg bare klam men jeg husker det som om ALLE tog deres grimmeste tøj på og stank som jeg ved ikke hvad hele ugen. Bad var ikke meget omtalt og to i løbet af ugen var rigeligt. Man havde ironiske bøllehatte på (inden de blev seje), morfars gamle striktrøje og smadret H&M tøj på man kunne kyle ud efter. Men det var okay. For vi var fælles om det. Bæltetasken var praktisk og havde en formål (ikke få dine ting stjålet). Den var ikke en del af et sæt.

2018: Wow, wow wow. Hvilket modeshow. Hvilket rent hår. Hvilken duft (sådan næsten da). Jeg var overrasket over hvor godt folk så ud. Planlagte outfits, deres pæneste kjoler klemt ned i rygsækken og solbrillen på plads. Intet var tilfældigt. Hvilket er lidt ærgeligt. Vi kan altid se godt ud. Er det ikke fedt at være grim bare en enkelt uge om året 😉

– Mobiler

2014: Smartphones var der, selvfølgelig var de det. Men jeg husker dem slet ikke (måske forbi jeg ikke havde en). De var ikke tilstede. Folk efterlod dem derhjemme i frygt for at de blev nappet. Man fandt sin gamle Nokia 6210 frem og løb op til opladerstanden hver anden dag for at få den opladt over natten. “Men hvad så hvis folk ville have fat på dig” tænker du? Surt show, de måtte vente. Og man måtte pænt skrive tilbage “Sorry den var til opladning”. Man var fri. Mere villig til at møde nye mennesker, spørge om ting, være i nuet. Men det er vist en længere samtale.

2018: Smartphones alle vegne. De bedste instaposes, de sjoveste stories, stirren i mobilen, afhængigheden, akavetheden reddet pga. den sorte skærm foran dig. Øv. Der røg lidt af fællesskabet. Man kan jo ikke leve uden den efterhånden. Derfor kom Volt. Så du kan få en ny opladt powerbank en gang i døgnet så du ALDRIG skal opleve den rædselsfulde oplevelse at gå hen til en person, kigge dem i øjnene, og spørge om vej til Arena. For du har din app. Du har dit google maps. Du har Tinder så kærligheden i virkeligheden er også overvurderet. Du skal tjekke likes. Osv. osv. Ikke at jeg er imod smartphones eller noget…

 

– Alderen

2014: Let’s be real. Jeg var naturligvis yngre i 2014. Lige blevet student, ankom fuld, uden stemme og klar til at fyre den af. 20 år, single og ready to mingle. Intet kunne stoppe mig. Man drak sig bare ned hver aften for så sov man hurtigere og tømmermænd var ikke et begreb jeg kendte til. Tror endda det var det år jeg blev gift med en nordmand. Men det er en anden historie.

2018: 24 år. Fuldtidsarbejde, relativt mere fornuftig, tidligt i seng for at være klar til næste dag. Disse er ting jeg er stolte af, men bestemt ikke ord jeg forbandt med Roskilde Festival. Men dette år var det sandt. Jeg sagde glædeligt ja til at arbejde 7 ud af festivalens 8 dage i 7,5 time om dagen. Men når man stadig er 24 år, single og alt det der, så vil man stadig gerne nyde det. Og det var der også tid til.

Men kan vi lige snakke om hvor unge folk er. Der er jo 17-årige piger i bikini der spiller fodbold i sæbevand… Nu lyder jeg gammel, det ved jeg godt. Men min søde fremtidige datter skal bestemt ikke på Roskilde som 17 år. Især ikke når jeg tænker på mit første år på Roskilde som 17 år… Siger det bare… Ikke de bedste beslutninger der blev truffet der.

Men i år var jeg fornuftig. Og træt. Åh så træt hver aften. Jeg frøs. Og blev ædru og ville hjem og sove i min eget rene telt i mediecampen hvor der var stille. Men det er fint. Vi bliver alle gamle og vi kan ikke blive ved med at drikke hjernen ud og løbet forvirret rundt med en ølpong i den ene hånd og toiletpapir i den anden mens man desperat leder efter et toilet eller sine venner eller sin bøllehat eller hvad hulen man ellers lavede dengang var man 17-20 år. Åh det var tider.

 

-Mad

2014: Pesto, rugbrød, minut-nudler, mere pesto. Sådan der. Ugen er reddet. Alle ved jo at en 3 kroners minut-nudler virkelig ligger en god solid bund inden man drikker 24 øl.

2018: Dixieburger, kylling i Karry, uhh har du hørt om det der sushi sted. Sagde du 108 kr for en ris-ret. Ja okay så pyt…. Av av av. Maden er dyr på Roskilde. Men jeg kan simpelthent ikke længere orke at slæbe dåsemakrel osv med på Roskilde. Men så er det jo godt der rent faktisk er et super godt udvalg hele ugen. Ærligt, det er nok det mest rigtige mad jeg har fået på en uge hele året.

 

 

Jeg tror det vi sammen kan konstatere er, at måske er det ikke så meget Roskilde Festival der har ændret sig. Måske er det bare mig der har gennemgået den ting som Peter Pan frygter mest. Adulthood… Just kidding, er der ikke helt endnu, men jeg nærmer mig og det tror jeg nu også er helt okay. Vi kan ikke alle leve af spand i en uge og tro det ikke har nogen konsekvenser. Det har det nok ikke, men måske ikke gør det hver uge alligevel.

Men lad mig slutte af med at sige. Wow Roskilde Festival er et fantastisk sted. Fantastisk stemning. Fantastiske mennesker. Og det er ligemeget om de nu har flottere tøj på, spiser rigtigt mad og poserer til Instagram. Vi er stadig fælles om det.

Till next year.

 

 

Karoline's Blog, Written Words

#adulting

Adulthood is a funny destination. You never truly know when you have arrive. What age you should be. If you have to come alone, with friends or just show up when you feel ready.

I’ve spent a lot of time thinking about adulthood. Running towards it. Running away from it. Not really sure how I feel about the term.

When I was younger, adulthood was at 23. When you had your life together, big apartment with your one truly love whom you could travel the world with before you got married and started popping out children.

Here in reality, my 24th birthday is creeping in on me and I’m nowhere near that dream. I was so afraid of getting older that I booked a flight to the “party central” city of Budapest. If I’m not home, it’s not really happening.

I suppose we can’t choose whether or not we grow up. I know plenty of “grownups” with kids and everything, who are by no means “adults”. And that’s okay. But that doesn’t mean we should all run about and praise Peter Pan. There’s some beauty to be held in adulthood. Some excitement to being referred to by this name (yes I just watched Call Me By Your Name, and it’s amazing).

Which is why I want to tell you about my experiences as a tween turned teen turned twenty something turned quarterlife crisis turned adulting turning adult.

We will go far together. We will cry. We will laugh. You will laugh and cry because you see my pain. You feel it too. We will all laugh because of how pathetic we are but it’s okay. We will drink wine and eat garlic bread. And maybe one day… we will grow up and spend our time more wisely than on writing this ….

But for now let’s just stay in this beautiful moment that is #adulting.

See you soon!

Poetry, Written Words

Kvartlivskrisen

Kvartlivskrisen rammer dig
pludseligt
hårdt

tager pusten fra dig
inden du når at opdage det

Forvirring
Fortvivlelse
Fornægtelse

Det hele flyder over
Det hele drukner

Hvem er jeg?
Hvad skal jeg?
Hvor skal jeg hen?

Fremtiden banker på men jeg ignorerer det
som jeg ignorerer licens mandes larmende banken
“Jeg er ikke hjemme” råber jeg

Her er tomt
Arbejderne i hjernen har taget fri
Holdt strieke i flere måneder
Efterladt mig her alene

Jeg tænker og tænker
men kommer ingen vegne
tvivler og sammenligner
men til hvilken nytte?

Solen skinner men jeg trækker gardinerne fra
Trækker dynen op og skubber livet væk
vennerne væk
familien væk
kærligheden væk

Jeg har brug for at tænke
brug for at overveje
hvilken person jeg vil være
hvilket liv jeg vil leve

Valget er mit
Det er alt sammen op til mig

Min fejl
Min skyld
hvis jeg ikke er lykkelig
Det er tid til at komme igang
åbne døren og indse
at livet er startet
hvad end jeg er klar
eller ej

Nu vil jeg til at leve det
Jeg syntes du skal gøre det samme

 

Poetry, Written Words

Feeling 23

Skærmbillede 2017-11-05 kl. 13.20.35

 

Feeling 23 is drinking wine alone on a Tuesday

Deleting Tinder once a month

and downloading it again the day after

 

Feeling 23 is coloring your own hair

and googling ways

to get rid of the green flair

 

Feeling 23 is thinking about love lost

regretting, remembering and realizing

it’s not worth the thought

 

Feeling 23 is looking down your body

praising it

loving it

and accepting it

 

Feeling 23 is wanting a cat for christmas to hide the loneliness

calling your mom up just the hear her voice

and drowning the silence with music
Feeling 23 is worrying about the future

worrying about the past

and forcing yourself to believe

it will all be over fast

 

Feeling 23 is understanding how much your parents did for you

wanting a positive pregnancy test

to start your own family

 

Feeling 23 is listening to your old favorite songs

old favorite movies

and feeling nostalgic about the early 2000’s

 

Feeling 23 is doubting your path

changing goals

and dreaming of new heights

 

Feeling 23 is choosing a night in

instead of the crowded club

prefering a close friends

over fake friends

 

Feeling 23 is wanting a boyfriend

but hiding under the covers

kissing strangers

and feeling the bad taste linger the morning after

 

Feeling 23 is a quarterlife crisis

a stopping point

before you reach the top

 

 

 

 

 

 

Poetry, Written Words

Jeg savner voksne

Jeg savner voksne.
Voksne mennesker der tager ansvar og siger fra.
Mennesker der tør holde grænser og ikke prøver at være en de ikke er.

Dengang ungdommen sluttede som 24 årig og der var en klar grænse.
Nu flyder det hele over.
Stregen er væk.

Jeg savner at have en rollemodel at se op til.
En der vidste hvad de ville og gjorde det.
En der læste artikler, ikke overskrifter.

Jeg savner at lytte til deres råd og tro på dem.
Kunne kender forskel på dem og jeg blot ved vores tøj- og musikvalg.
Nu ligner vi alle hinanden.

Vi lytter til det samme.
Drikker det samme.

Hvorfor er ungdommen så attraktiv?

Vi er alle sammen Peter Pan.
Sådan skulle det ikke være.
Det smukke ved Peter var at han kun var en person.

De er forvoksede teenagere der stadig forsøger at holde fast i deres vilde år.
De kæmper med tømmermænd, mens børnene kravler forvirret rundt.
For børnene forstår det ikke.

De markedsfører sig som venner, men forsøger pludselig at lege forældre. 
De mangler retning.
Mangler system.

Er du min ven eller forældre.
Vælg.
Det er alt sammen valg.

Valget at blive ældre.
Valget at kalde sig selv for voksen.
Det store farlige voksen-ord.

Måske burde vi bringe det på mode igen.
For verdenen fungerer ikke med en flok teenagere der løber rundt og prøver at finde sig selv og meningen med livet.

Nej, måske er det på tide at vi kigger os selv i spejlet.
Og siger det er okay at blive ældre.

At det er tid til at lege voksen.