Funny, Karoline's Blog, Written Words

Roskilde Festival 2014 vs 2018

HVAD SÅ ROSKILDEEEEE!!!!

Ja tak. Så er jeg kommet hjem fra en vild og voldsom uge på Roskilde.
Meen? Var det ligeså fedt og voldsomt som da jeg sidste gang var afsted i 2014.
Har jeg ændret mig eller har festivalen.
Let’s dive in.

– Tøjet

2014: Måske var jeg bare klam men jeg husker det som om ALLE tog deres grimmeste tøj på og stank som jeg ved ikke hvad hele ugen. Bad var ikke meget omtalt og to i løbet af ugen var rigeligt. Man havde ironiske bøllehatte på (inden de blev seje), morfars gamle striktrøje og smadret H&M tøj på man kunne kyle ud efter. Men det var okay. For vi var fælles om det. Bæltetasken var praktisk og havde en formål (ikke få dine ting stjålet). Den var ikke en del af et sæt.

2018: Wow, wow wow. Hvilket modeshow. Hvilket rent hår. Hvilken duft (sådan næsten da). Jeg var overrasket over hvor godt folk så ud. Planlagte outfits, deres pæneste kjoler klemt ned i rygsækken og solbrillen på plads. Intet var tilfældigt. Hvilket er lidt ærgeligt. Vi kan altid se godt ud. Er det ikke fedt at være grim bare en enkelt uge om året 😉

– Mobiler

2014: Smartphones var der, selvfølgelig var de det. Men jeg husker dem slet ikke (måske forbi jeg ikke havde en). De var ikke tilstede. Folk efterlod dem derhjemme i frygt for at de blev nappet. Man fandt sin gamle Nokia 6210 frem og løb op til opladerstanden hver anden dag for at få den opladt over natten. “Men hvad så hvis folk ville have fat på dig” tænker du? Surt show, de måtte vente. Og man måtte pænt skrive tilbage “Sorry den var til opladning”. Man var fri. Mere villig til at møde nye mennesker, spørge om ting, være i nuet. Men det er vist en længere samtale.

2018: Smartphones alle vegne. De bedste instaposes, de sjoveste stories, stirren i mobilen, afhængigheden, akavetheden reddet pga. den sorte skærm foran dig. Øv. Der røg lidt af fællesskabet. Man kan jo ikke leve uden den efterhånden. Derfor kom Volt. Så du kan få en ny opladt powerbank en gang i døgnet så du ALDRIG skal opleve den rædselsfulde oplevelse at gå hen til en person, kigge dem i øjnene, og spørge om vej til Arena. For du har din app. Du har dit google maps. Du har Tinder så kærligheden i virkeligheden er også overvurderet. Du skal tjekke likes. Osv. osv. Ikke at jeg er imod smartphones eller noget…

 

– Alderen

2014: Let’s be real. Jeg var naturligvis yngre i 2014. Lige blevet student, ankom fuld, uden stemme og klar til at fyre den af. 20 år, single og ready to mingle. Intet kunne stoppe mig. Man drak sig bare ned hver aften for så sov man hurtigere og tømmermænd var ikke et begreb jeg kendte til. Tror endda det var det år jeg blev gift med en nordmand. Men det er en anden historie.

2018: 24 år. Fuldtidsarbejde, relativt mere fornuftig, tidligt i seng for at være klar til næste dag. Disse er ting jeg er stolte af, men bestemt ikke ord jeg forbandt med Roskilde Festival. Men dette år var det sandt. Jeg sagde glædeligt ja til at arbejde 7 ud af festivalens 8 dage i 7,5 time om dagen. Men når man stadig er 24 år, single og alt det der, så vil man stadig gerne nyde det. Og det var der også tid til.

Men kan vi lige snakke om hvor unge folk er. Der er jo 17-årige piger i bikini der spiller fodbold i sæbevand… Nu lyder jeg gammel, det ved jeg godt. Men min søde fremtidige datter skal bestemt ikke på Roskilde som 17 år. Især ikke når jeg tænker på mit første år på Roskilde som 17 år… Siger det bare… Ikke de bedste beslutninger der blev truffet der.

Men i år var jeg fornuftig. Og træt. Åh så træt hver aften. Jeg frøs. Og blev ædru og ville hjem og sove i min eget rene telt i mediecampen hvor der var stille. Men det er fint. Vi bliver alle gamle og vi kan ikke blive ved med at drikke hjernen ud og løbet forvirret rundt med en ølpong i den ene hånd og toiletpapir i den anden mens man desperat leder efter et toilet eller sine venner eller sin bøllehat eller hvad hulen man ellers lavede dengang var man 17-20 år. Åh det var tider.

 

-Mad

2014: Pesto, rugbrød, minut-nudler, mere pesto. Sådan der. Ugen er reddet. Alle ved jo at en 3 kroners minut-nudler virkelig ligger en god solid bund inden man drikker 24 øl.

2018: Dixieburger, kylling i Karry, uhh har du hørt om det der sushi sted. Sagde du 108 kr for en ris-ret. Ja okay så pyt…. Av av av. Maden er dyr på Roskilde. Men jeg kan simpelthent ikke længere orke at slæbe dåsemakrel osv med på Roskilde. Men så er det jo godt der rent faktisk er et super godt udvalg hele ugen. Ærligt, det er nok det mest rigtige mad jeg har fået på en uge hele året.

 

 

Jeg tror det vi sammen kan konstatere er, at måske er det ikke så meget Roskilde Festival der har ændret sig. Måske er det bare mig der har gennemgået den ting som Peter Pan frygter mest. Adulthood… Just kidding, er der ikke helt endnu, men jeg nærmer mig og det tror jeg nu også er helt okay. Vi kan ikke alle leve af spand i en uge og tro det ikke har nogen konsekvenser. Det har det nok ikke, men måske ikke gør det hver uge alligevel.

Men lad mig slutte af med at sige. Wow Roskilde Festival er et fantastisk sted. Fantastisk stemning. Fantastiske mennesker. Og det er ligemeget om de nu har flottere tøj på, spiser rigtigt mad og poserer til Instagram. Vi er stadig fælles om det.

Till next year.

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s