Poetry, Written Words

Jeg savner voksne

Jeg savner voksne.
Voksne mennesker der tager ansvar og siger fra.
Mennesker der tør holde grænser og ikke prøver at være en de ikke er.

Dengang ungdommen sluttede som 24 årig og der var en klar grænse.
Nu flyder det hele over.
Stregen er væk.

Jeg savner at have en rollemodel at se op til.
En der vidste hvad de ville og gjorde det.
En der læste artikler, ikke overskrifter.

Jeg savner at lytte til deres råd og tro på dem.
Kunne kender forskel på dem og jeg blot ved vores tøj- og musikvalg.
Nu ligner vi alle hinanden.

Vi lytter til det samme.
Drikker det samme.

Hvorfor er ungdommen så attraktiv?

Vi er alle sammen Peter Pan.
Sådan skulle det ikke være.
Det smukke ved Peter var at han kun var en person.

De er forvoksede teenagere der stadig forsøger at holde fast i deres vilde år.
De kæmper med tømmermænd, mens børnene kravler forvirret rundt.
For børnene forstår det ikke.

De markedsfører sig som venner, men forsøger pludselig at lege forældre. 
De mangler retning.
Mangler system.

Er du min ven eller forældre.
Vælg.
Det er alt sammen valg.

Valget at blive ældre.
Valget at kalde sig selv for voksen.
Det store farlige voksen-ord.

Måske burde vi bringe det på mode igen.
For verdenen fungerer ikke med en flok teenagere der løber rundt og prøver at finde sig selv og meningen med livet.

Nej, måske er det på tide at vi kigger os selv i spejlet.
Og siger det er okay at blive ældre.

At det er tid til at lege voksen.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s